Profil
Virksomheden blev oprindelig opstartet med almindeligt servicearbejde i og omkring Odder. Efter kort tid begyndte vi at lave typehuse og firmaet voksede støt. Efter et par år og dyre lærepenge, dels økonomisk og dels fordi vi skulle gå på kompromis med kvaliteten, stoppede vi med at lave typehuse og begyndte i stedet for på renoveringsopgaver i Odder og især i Århus.

Vi har med årerne fået mange faste samarbejdspartnere og deltager derfor næsten aldrig i licitationersopgaver men deriomod i opgaveløsninger med bygherrer og hovedentreprenører. Sideløbende med de mange store opgaver, er vores serviceafdeling også vokset så vi altid har 3 - 4 montører til at passe Odder by og omegn.
I de seneste år har vi efteruddannet os i alternativ energiformer med jordvarme / vamepumper som det primære, men også biobrændsel og solvarme er blevet store områder.
Vi vil gerne gøre en forskel og give kunden den rigtige rådgivning, pris og udførelse af opgaven, så vi gennem vores arbejde hjælper kunden med at spare på varmeudgifterne til gavn for vores samfund og natur.
I 2007 fik vi en henvendelse fra den landsdækkende Bedre Bad samarbejde om at indtræde i samarbejdet for at dække Odder området, så forbrugerne kunne få den bedste rådgivning og inspiration omkring deres nye badeværelse. Efter lidt overvejelse valgte vi at indtræde, og det har medført en øget beskæftigelse på istandsættelse af badeværelser. Det medfører også en større eksponering af firmaet, som gør at vi får utrolig mange henvendelser. Bedre Bad nok et af landets mest seriøse samarbejde mellem selvstændige vvs-installatører, hvor vi inspirerer hinanden og virker som et fælles videncenter, samtidig med at vi har et stærkt sekretariat og markedsføringskoncept samt samarbejde med de toneangivne leverandører på markedet.

Vi har altid mellem 2 - 4 lærlinge ansat, da jeg føler, vi har meget at tilbyde de unge mennesker, og vi vil meget gerne lære noget fra os. Jeg havde selv en god læreplads, hvor der var en god ballance mellem de faste svende og lærlinge. Her lærte vi ansvar og respekt for kunderne og arbejdsopgaverne, dette har jeg prøvet at videreføre i mit firma, så også de kommende montører er klædt ordentligt på til fremtiden.
Det giver også en god dynamik i firmaet, at der er en blanding af unge og lidt ældre montører. Ydermere har vores fag altid lidt under, at der ikke var kvalificerede montører nok, så hvis man vil have dygtige folk, må man også selv være med til at udlære nogle. Det mener jeg ganske enkelt alle virksomheder har pligt til, uanset fag.